Flere podcasts at lytte til (pt IV)

Udgivet af Marie Bisgaard den

Her kommer et efterhånden fast indlæg på min blog – en liste over de podcasts, jeg lytter til for tiden. Det er noget tid siden, jeg postede mit seneste, men mange på listen her er lidt i den samme genre, som mine tidligere anbefalinger. Du kan finde mine tidligere lister her:

Men nu til de nye.

Godt ord

godt ord - podcast

Hvis du er sprognørd, så skal du helt sikkert tjekke denne podcast ud! Værterne er Kirsten Marie Øveraas og Néné La Beet, der begge er oversættere og generelt sprogglade. De interviewer forskere og sprogpraktikere og undersøger forskellige sprog, sprogfænomener og sprogbrug. Jeg bliver i godt humør – måske gør du også?
Anden sæson er netop startet, så skynd dig med at hente podcasten ned til din podcastapp!

Mindcast

Det her er min favoritpodcast for tiden. Mindcast er en podcast, der mindcast - podcastfokuserer på, hvordan vi kan blive mere effektive i hverdagen.
Niels Vium interviewer forskellige inspirende gæster om deres livssyn, vaner og ikke mindst deres tips til, hvordan man optimerer sin personlige performance  i arbejdslivet, men også i fritiden.
Et nyere tiltag er også afsnittene MindCast Zoom, hvor Niels selv deler viden og fakta om, hvordan man forbedrer sin livskvalitet.
En meget brugbar podcast, der også er meget behagelig at lytte til.

Katrine og Maries Historiepodcast

katrine og maries historiepodcast

Hvis du er til podcasten Kongerækken, så er denne podcast sandsynligvis noget for dig også.

Hver uge fortæller historikeren Katrine og arkæologen Marie om en ny person, tidsperiode eller fænomen i historien.  Du bliver klogere på fortiden, samtidigt med at du er underholdt – what’s not to like?
Mine favoritepisoder er blandt andet diskussionen om svaret på pest eller kolera-spørgsmålet, eller når de laver en temarækker såsom #justice4jernalder og Røde Oktober.

You Are Not So Smart

you are not so smart podcast

Er der noget bedre end at finde ud af, at man i virkeligheden slet ikke ved særligt meget? Tjo… ja, det er der.
Ikke desto mindre er You Are Not So Smart-podcasten værd at lytte til. Jeg er generelt ikke så god til at holde opmærksomheden på engelske podcasts, men ved denne her podcast fanger de fleste episoder mig.
Podcasten fokuserer på alle de tidspunkter, hvor vi bliver “snydt” af vores hjerne og vores forudindtagelser, fordi vi ikke tænker os om.

Som den retoriker, jeg nu er, kan jeg især anbefale afsnitsrækken, hvor de gennemgår forskellige fallacies/fejlslutninger, vi gør, når vi argumenterer.

Social Selling Radiosocial selling podcast

Ingen podcastliste uden en podcast med fokus på online marketing!
Det er The Social Selling Company, der står bag denne podcast og ligesom de tidligere marketingpodcasts, jeg har nævnt her på bloggen, tager de forskellige marketingområder under kærlig behandling.
Afsnittene i Social Selling Radio er en del længere end de andre marketingpodcasts, så det betyder, at der er rigeligt tid til at have alle nuancerne med.

Ladies:Talk

ladies first podcast

Jeg er fan af konceptet Ladies First – netværket, hvor kvinder hjælper hinanden med karriere og iværksætteri. Ladies:Talk, der er initiativets podcast, er også værd at lytte til. Podcasten har det klassiske interviewformat, hvor værten interviewer en af de seje kvinder i netværket.

Der er fokus på, hvordan du opbygger et godt arbejdsliv, og podcasten er et godt sted at starte, hvis du har brug for lidt mod på at springe ud som selvstændig eller udleve dine drømme på en anden måde.
Jeg er ikke typen, der ofte kaster mig ud i store projekter alene, men Ladies:Talk er god til at sætte gang i tankerne om, hvad jeg vil, og hvordan jeg når derhen.

Vil du have mere at lytte til? Så se mine tidligere podcastanbefalinger her, her og her.

Kategorier: Diverse

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.