Ledig – hvad skal jeg lave? Alternativer til virksomhedspraktik

Udgivet af Marie Bisgaard


I foråret 2018 blev jeg ledig for anden gang i mit arbejdsliv.

Første gang var det som dimittendledig og helt ny på arbejdsmarkedet. Nu stod jeg med mere erfaring – både på CV’et og inden for jobsøgningsdisciplinen.

At være jobsøger i en længere periode er – udover at være mega trælst – ret kedeligt.

Derfor er min anbefaling altid, at du finder andre ting at udfylde din hverdag med udover den obligatoriske jobsøgning.

Det hjælper med at undgå de berygtede huller i CV’et og – endnu vigtigere – at vedligeholde din selvtillid og identitet som andet og mere end bare arbejdsløs.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om nogle af de lærdomme, jeg har fået af at være jobsøger.

Et af de vigtigste punkter for mig er, at du ikke skal finde dig i alt. Du skal i stedet undersøge, hvilke muligheder der er, og ud fra det vælge, hvad der passer til dig.

En af de klassiske opfordringer, du møder hos Jobcentret, er at tage i virksomhedspraktik.

Det giver dig erfaring, og du får foden inden for i en virksomhed, som der bliver sagt. Det er selvfølgelig rigtigt, og i min første ledighedsperiode var det også en ordning, jeg benyttede mig af.

Af denne her omgang tog jeg dog en beslutning om, at det ikke var noget for mig, med mindre der var et konkret job i udsigte lige bagefter.

Min oplevelse med virksomhedspraktik var, at jeg kun blev brugt som gratis arbejdskraft på et belejligt tidspunkt, hvor virksomheden havde ekstra travlt. Det gad jeg ikke igen.

Jeg tog derfor andre veje.

Læs videre og bliv inspireret til, hvad du som jobsøger (også) kan kaste dig ud i.

Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde er ligesom virksomhedspraktik ulønnet arbejde.

Årsagen til, at jeg foretrækker det frivillige arbejde, er, at du ofte har mere frihed til at påvirke opgaverne og mulighed for at få større ansvar.

Tager du et fast frivilligt arbejde, har du derudover også bedre mulighed for at lære arbejdet at kende og engagere dig, end du har i den korte fire ugers periode, en virksomhedpraktik løber på.

Under min første ledighedsperiode var jeg en del af et bloggingprojekt om bæredygtighed kaldet Grønne Skridt.

I min anden periode meldte jeg mig som tilforordnet til de to valg i 2019. Derudover meldte jeg mig under fanerne som anmelder hos FOF Aarhus – noget, jeg nu fortsætter med, efter jeg har fået job.

Uddannelse og kurser

Det findes et væld af uddannelser og kurser for ledige – både gode og dårlige.

De mest kendte er nok dem under kategorien 6 ugers jobrettet uddannelse, som jeg fik lov til at komme på som dimittend. Nu tilbydes de dog kun til ufaglærte eller dem med en erhvervsuddannelse.

Men selv om du har en længere uddannelse, giver det god mening at undersøge, hvad der findes af tilbud. Tjek eventuelt Styrelse for Arbejdsmarked og Rekrutterings overblik.

I min anden ledighedsperiode fandt jeg selv muligheden for at udvide min jobsøgningshorisont ved at tage en EUD-S – et fem ugers forløb, hvor du med en almindelig STX tager fagene Virksomhedsøkonomi C, IT C og Uddannelsesspecifikt Fag.

EUD-S giver dig mulighed for at blive kontorelev. Noget, jeg godt kunne se mig selv i, hvis ikke jeg havde været heldig at få mit nuværende job.

Småjobs og freelanceri

Der findes uendelige muligheder for at blive vikar, freelancer eller bare løstansat. Og nej, det behøver ikke kun at være handicaphjælper eller fabriksmedarbejder.

Der findes websitet Amino, hvor arbejdsgivere søger freelancere til konkrete og afgrænsede opgaver, og der findes et væld af vikarbureauer med specialeret fokus.

Jeg selv blev hjælper for en universitetsstuderende med synsnedsættelse via Duos og fandt et sommerbijob som transskribent for Semantix, der skulle have revideret nogle maskintransskriberede samtaler.
Herudover blev jeg også ansat hos Kriminalforsorgen i Frihed som personundersøger – noget, jeg deværre kun nåede at prøve krafter med én gang.

Det giver ikke alverdens penge og kun få timers arbejde. Men det er dejligt at have noget at tage sig til, hvis man finder noget interessant.

Dit studiejob kan stadig noget

Da mine dagpenge var ved at løbe ud, valgte jeg til sidst at lede efter jobs, der udelukkende havde det formål at forlænge min dagpengeperiode.

Jeg arbejdede allerede fra tid til anden som faglig støttelærer på Aarhus Universitet.

Nu slugte jeg alt min stolthed og søgte min gamle job som telefoninterviewer hos Epinion.

Et job med en grundløn på 110 kroner.

Jeg var faktisk glad for det, da jeg var studerende. Det var et okay tillæg til SU’en og fedt at arbejde blandt en masse andre unge mennesker. Gode fester og hyggeligt selskab.

Denne her gang sad jeg bare dér som den 10 år ældre, højtuddannede kvinde, der virkede helt malplaceret. Ikke særligt fedt. Specielt i starten føltes det utroligt pinligt at gå op ad de trapper, jeg aldrig havde forestillet mig at se igen.

Hvorfor foreslår jeg så alligevel, at du eller andre ledige overvejer at kaste sig over mindre attraktive jobs?

Svaret er simpelt: Præcis dette job var en vigtig brik i vejen til mit nye job.

I mit nye job som medlemskonsulent snakker jeg hver dag i telefon med masser af mennesker. Mit CV viste nu på første side, at jeg havde frisk erfaring med netop dette.

I ansøgningen og til jobsamtalen behøvede jeg ikke udelukkede at læne mig op ad den identitet, jeg opbyggede tilbage i mit gamle job. Mine mange jobs gav mig mulighed for at kunne besvare det klassiske spørgsmål “Fortæl lidt om dig selv” i nutid.

En fordel, når man netop taler om, at mennesker i job har lettere ved at få job.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg med mit gamle studiejob en frisk referenceperson, jeg kunne henvise min nye chef til i slutfasen af ansættelsen.

Noget, jeg er utrolig taknemmelig for, da min tidligere chef ikke var til at træffe på kort varsel, og andre tidligere arbejdsgivere ikke mente, de var kvalificerede til opgaven længere.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.