Frivillige projekter

Dette er en lille samling af de frivillige initiativer, jeg har været en del af.

Anmelder for FOF Aarhus (2019-2021)

Jeg var en del af FOF Aarhus’ anmelderkorps. Her anmeldte jeg to-tre foredrag/events per semester, som (kommende) kursister kunne lade sig inspirere af. Du kan læse om Anmelderkorpset her.
Jeg opdaterer løbende mit portfolio her på websitet med links til mine anmeldelser.

Tilforordnet (Kommunalvalget 2017, Folketings- og EU-valget 2019, Kommunalvalget 2021)

Til de tre valg var jeg med til at afvikle valget dagen igennem og efterfølgende optælle stemmerne på valgstedet Center 10 (Frydenlundskolen) i Aarhus. 

Grønne Skridt (2014-2017)

Grønne Skridt var et initiativ, der havde som mission at give indsigt i og skabe dialog om, hvordan vi som almindelige mennesker alle kan tage flere grønne skridt i hverdagen.

På bloggen grønneskridt.dk gav mine fem medsammensvorne og jeg tips og tricks til, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt – både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Du kan finde mine blogindlæg her.

Fra tid til anden holdte vi også forskellige videns- og inspirationsarrangementer.
Jeg arbejdede med SEO på bloggen og huserede som social media manager på Facebook-siden.

Specialeklubben (2014-2015)

Missionen med Specialeklubben var at skabe et uformelt læringsrum, hvor specialestuderende kunne inspirere og styrke hinandens specialeproces og på den måde undgå stress og frustrationer.

Jeg var medarrangør og -vært for blandt andet en samtalesalon om studievaner, workshop om det gode specialefundament samt et værksted om den gode specialeproces. Vi deltog også i studenterradioprogrammet SpecialStyrken.
Derudover fungerede jeg også som social media manager.

Find en del af vores materiale fra workshopsene her.

Nudge Aarhus (2014-2014)

Som en del af mit praktikophold hos medborgerskabsforeningen Sager der Samler, blev jeg engageret i initiativet Nudge Aarhus.

I den forbindelse var jeg med til udføre to kreative “nudging-aktioner”, der henholdsvis skulle skabe opmærksomhed på cigaretskodder i gaderne (Skod op!-kampagnen) og få gæsterne på Strandbaren og ved Ø-haverne til at smide deres skrald ud (“Jeg tar skraldet”-kampagnen).

Jeg var også tekstforfatter på initiativets materialer på deres udstilling på SustaIN-festivalen 2014.

Tutor, fest- og aktivitetsudvalgsmedlem (2009-2011)

På min bacheloruddannelse i lingvistik tog jeg aktivt del i at forbedre studiemiljøet for fagets studerende.

Det gjorde jeg både som medlem af festudvalget, der stod for afdelingens fester og fredagsbarer og som tutor for de nye studerende i 2010.

I 2010 var jeg også med til at skifte og iværksætte aktivitetsudvalget ViGør, der styrker fællesskabet på tværs af årgangene ved at lave faglige og sociale events.