Initiativrige kvinder der er værd at fremhæve

Udgivet af Marie Bisgaard den

Glædelig international kvindekampdag!

I dagens anledning synes jeg, det er passende at hylde seje kvinder, der tager initiativ. De brænder for en sag og i stedet for at lade det blive ved tanken, går de i gang med at føre ting ud i livet.

Der findes (heldigvis) mange eksempler, så i dette blogindlæg har jeg udvalgt initiativer med forskelligt fokus.

Ladies First

Hvornår er vi stærkest? Når vi holder sammen! Og det er netop det, Ladies First handler om.

Ladies First er et iværksætter- og karrierenetværk for kvinder. Netværket blev startet i 2012 af Maria Garde, Marie Spliid Kirkegaard og Alexandra Balshøj, men bliver i dag ledet af Nikoline Nybo og Louise Marie Nsofor Genefke

Vision er dog stadig den samme – at skabe værdifulde relationer mellem kvinder. Hvis du går ind på deres website, kan du finde masser af inspiration og indgange til at blive en del af netværket. De har en blog, podcast, e-bøger og holder løbende events af forskellig karakter.

Sidst, men ikke mindst, har de også et ret fedt community – især online – i form af fx Facebook-grupper for henholdsvis Jylland, Fyn og Sjælland. Her kan du bede om hjælp, feedback, dele information og jobopslag, eller hvad der ellers kan have være relevant i et forum for kvinder, der hjælper hinanden med at nå sine drømme.

Jeg har selv benyttet mig af gruppen, da en kvinde, der var ved at uddanne sig til coach, eftersøgte “prøvekaniner.” En oplevelse, hvor hun kunne prøve sig selv af, men hvor jeg også fik en mulighed for at få snakket en problemstilling lidt igennem. Win-win.

@bodyposipanda  / @celestebarber @katrine.gisiger / @kaerligevalg / 

I en verden fyldt med uopnåelige idealer om, hvordan vi skal se ud og være, kan man let at føle sig utilstrækkelig.

Heldigvis findes der også modbølger af kvinder, der står ved sig selv og sin krop. Kvinder, der tør vise sårbarhed og de uperfekte sider af sig selv – en modpol til det billede, vi ellers møder på de sociale medier.

Der kommer flere og flere, og leder du lidt, findes de på tværs af alle medier. Her er nogle af dem, jeg følger:

Megan Jayne Crabbe, der advokerer for kropspositivitet, og en verden, hvor vi forkaster skønhedsidealer, og vi glæder os over alle typer kroppe.

Celeste Barber, der under hashtagget #celestechallengeaccepted rekonstruerer reklamebilleder og -film samt kendtes billeder på en humoristisk måde. Resultatet udpensler, hvor unaturlige og til tider spøjse de glansbilleder vi er vant til, faktisk er. Og så er det også rigtig god underholdning!

>>Læs indlægget “Det bæredygtige alternativ til bind og tamponer<<

Katrine Gisiger, der udbyder kognitiv kostvejledning, bruger også sin Instragram-profil til at løfte sløret for, hvor misvisende sociale medier kan være. Løbende temaer hos hende er blandt andet før/efter-billeder á la:
Før og efter – jeg trak maven ind” og “Insta versus Real Life” – Instagram indebærer fuld makeup, filter og sund mad, mens Real Life er utæmmet hår, trætte øjne og Nutella direkte fra glasset.

View this post on Instagram

A post shared by Katrine Gisiger (@katrine.gisiger) on

En anden dansker er Marie Jepsen, selvværdsmentor og mastercoach, der – blandt andet via fortællinger om sig selv – arbejder for, at vi allesammen tager “det kærlige valg”; at omfavne vores sårbarhed og acceptere, den vi er. Det lyder cheesy, men jeg bliver i godt humør.

Rabble Aarhus

Rabble kommer fra England, og taglinjen forklarer det meget godt: “Have fun and get fit.” Filosofien bag sporten er, at træning ikke behøver betyde timevis i et fitnesscenter. Hvorfor ikke lege i stedet for?

En Rabble-time består af forskellige variationer af klassiske børnelege som fx tagfat, dødbold og stafet. Man er som regel to hold imod hinanden, og legene skifter, og udbygges løbende. Alle kan være med – også selvom man ikke har det bedste boldøje.

>>Læs indlægget “Vær en mand – et kønsportræt fra fitnessverdenen”<<

Det er Katrine Lisbygd Nielsen, der har taget det med hjem til Danmark, efter hun stiftede bekendskab med det i Cambridge. Nu kan du være med i Aarhus hver tirsdag kl 19 – helt gratis! Du kan holde dig opdateret på Facebook.

Kategorier: Diverse

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.