Vær en mand! – et kønsportræt fra fitnessverdenen

Udgivet af Marie Bisgaard

fitnesshold er også for mænd - det er en myte at det kun er for pigerVores samfund er fyldt med stereotyper. Det kan både ses som en fordel og ulempe.

En fordel, fordi det hjælper os med at begå os i hverdagen, hvor der ikke altid er tid til at analysere alle komplekse nuancer.

Set fra et kommunikationsperspektiv gør de det også lettere for os at tilpasse budskaber til vores målgruppe(r).

Ulempen er, at vi ofte ender med kasser, der er for små til at rumme alle personligheder.

Et sted, hvor stereotyper trives på bedste vis, er i fitnessverdenen.
Forleden var jeg til træning i Fitness World. Her faldt jeg over en folder med overskriften “HOLD FOR MÆND”.

Jeg kunne selvfølgelig ikke modstå at kigge nærmere på, hvad det nu var for noget.
Så lad os dykke ned i teksten og finde ud af, hvad “mandehold” indebærer.

1. Opnå resultater (hurtigt)

opnå en sixpack ved at træne på hold i fitnessDet gennemgående budskab i folderen er, at skal du opnå solide og mærkbare resultater, så er holdtræning vejen frem.

Et vigtigt salgspunkt er tid og effektivitet. Holdene er intensive, giver sved på panden og er alt andet end tidspilde.

Med hold kan fitness-manden faktisk skære flere timer af [s]in træning. Derudover forbedrer hold som Yoga også den almindelige styrketræning. Han bliver så smidig, at han kan squatte hele 20 kilo mere end normalt!

Det er faktisk intet mindre end perfekt til den travle mand, der ikke går på kompromis med udseendet (sundhed nævnes ikke).

Budskabet er klart: Tag på hold – så bliver du hurtigt klar til at flexe vaskebræt til sommer! 

2. Mandehold versus kvindehold

Derfor skal du som den stereotypiske mand tage holdtræning i fitnessMen hvilke hold er det så, de rigtige mænd gør brug af?

Jo, hold særligt for mænd er dem, der er hårde, kraftbetonede og top effektive. 

Igen bliver det tydeligt, at fitness-manden ikke gider at spilde tiden. Han vil se resultater, der gør ham til champ til sjipning, balance, hurtighed og kondition. En vinder på alle fronter.

Dette fokus står i kontrast til “kvindeholdene”. De stiller krav til både rytmesans og koordinationsevne. Det er ikke noget for rigtige mænd.

Folderen fremhæver i stedet hold, hvor den stærke mand slipper for at lege dansemus, men i stedet bliver presset så hårdt, at han bagefter har svært ved at stå på [s]ine ben.

Sådan skal det være!

3. Udfordr dig selv (og andre)

Netop det at presse sig selv er et af de helt centrale punkter i folderen.

Fitness-manden vil presse sig selv til det yderste, hive efter vejret og gerne blive kørt til lidt over grænsen.
Det går faktisk så vidt, at han ikke kun vil udfordres på udholdenhed og styrke, men endda også på sin mandighed!

Farlige sager.

Målet er at blive Superman, lege Muhammad Ali og køre om kap med Armstrong, Contador, Riis og de andre op ad Alpe d’Huez (uden brug af doping, selvfølgelig ;)).

Det er dog ikke kun ham selv, der skal udfordres.

Hold er perfekt til at få aggressioner ud og tæsk[e] løs på både makker og boksebold. Det er den oplagte mulighed at træde i karakter ved at slå sidemanden i vægt på stangen.

Kort sagt: Fitness-manden er konkurrencemenneske med stort K og klar til at vis[e] [s]ine venner, hvem der bestemmer!

 

præsupposition - mænd gider ikke at danse

 

Det var så Fitness Worlds version af den rigtige mand…

…Er der tale om god markedsføring og målgruppeforståelse eller en trist stereotyp?

Nok en blanding af begge dele.

 

Men husk nu, stereotyper er til for at blive brudt 😉

Kønsstereotypen for fitness-manden illustreret via FriendsDen alternative fitness mand - forklaret via Friends

Kategorier: Lingvistik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.