5 ting jeg lærte ved at være nyuddannet på dagpenge

Udgivet af Marie Bisgaard

Den 17. april 2015 blev jeg færdig med min uddannelse på universitet.
Den 20. april 2015 meldte jeg mig ledig og kom dermed ind i det berygtede dagpengesystem.

Glad og fortrøstningsfuld og gik jeg raskt igang med at skrive jobansøgninger.

Jeg var endda så optimistisk, at jeg humoristisk postede screenshottet nedenunder på min Instagram og Facebook-profil med teksten “Min A-kasse har ikke særligt meget tiltro til, at jeg finder et job hurtigt…”.

nyuddannet i dagpengesystemet - dansk magisterforening

Well, det kom heller ikke til at gå hurtigt. Der skulle gå 1 år og 7 måneder, før jeg d. 1. december 2016 endelig kunne sige farvel til dagpengesystemet.

Her kommer mit efterord til den rejse i form 5 tanker og kommentarer til mine oplevelser.

1. Dagpengesystemet giver ikke mening – sådan er vilkårerne

Reglerne og kravene er mange, de ændrer sig løbende, og det er ikke nødvendigvis noget, der hjælper nogen eller noget.

  • Hvorfor skal man søge 2 opslåede jobs, når langt de fleste (inklusiv mig) får sit job via andre veje?
  • Hvordan kan et klik på en knap på jobnet bevise, at man er aktiv jobsøgende?
  • Hvorfor er der nogen, der indkaldes til de obligatoriske samtaler med A-kasse og Jobcenter, når andre på mystisk vis går fri?
  • Er det virkelig nødvendigt at sende en person til individuel jobsøgningscoaching, når hun allerede har fået et job?

Ingen ved det, men sådan er det bare.

Der er mange finurligheder i den måde, systemet er blevet skruet sammen. Til gengæld har jeg ikke mødt nogen mennesker, der arbejder på området, der ikke har været venlige og rimelige i det omfang, de har kunnet være det.

2. Vi har alle forskelle måder at håndtere arbejdsløshed og jobsøgning

Der findes et utal af råd, tips og tricks til jobsøgning.

  • Ring, før du skriver ansøgningen
  • Husk at være flytbar
  • Skriv en blog
  • Find en praktikplads
  • Tag til netværksarrangementer eller kaffemøder
  • Søg uopfordret
  • Kronologisk cv. Kompetence-cv…

Jeg er ikke i tvivl om, at det hjælper at følge (nogen af) dem. Hvis man regner med at skulle følge dem alle, går det måske mindre godt.

For mig er jobsøgning på mange måder lidt en soul searching-process, hvor det er vigtigt at huske, hvem man er, og hvad man egentlig vil.

Hvis du er introvert, er det ikke sikkert, du får meget ud af et stort netværksarrangement. Har du familie, er det ikke sikkert, det vil fungere at pendle 100 kilometer hver dag. Måske bør du undgå ringe til et firma, hvis du ikke har noget at spørge om.

Selvom man bliver overvåget og føler sig presset, skal man også være opmærksom på, hvad der passer til sin personlighed. Man kommer næppe langt ved at spænde buen alt for hårdt.

>> Læs Perfektionisten på jobmarkedet – tips til selvtillidsboosts <<

3. Der findes mange tilbud til jobsøgere, men…

Samfundets evige ønske om at få de ledige ind på arbejdsmarkedet har skabt et væld af tilbud og forskellige aktiveringsordninger. I min tid i dagpengesystemet nåede jeg at:

  • tage et seks ugers kursus i online marketing
  • være i otte ugers virksomhedspraktik
  • deltage i et 12 ugers projektforløb sammen med andre ledige nyuddannede akademikere
  • slutte det hele af med et seks måneder langt løntilskud

I bagklogskabens lys vil jeg sige, at jeg faktisk har lært en hel del af alle forløbene.

Til gengæld har jeg meget at sige om deres evne til at faktisk få folk i job. Der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige ordninger bliver brugt – på godt og desværre også ondt.

Virksomheder bruger alt for hyppigt de forskellige ordninger som en måde at få dækket et arbejdsbehov gratis uden at ansætte. I andre tilfælde tager de en ledig i et forløb af god vilje, men glemmer lige, at der faktisk også skal være (relevante) arbejdsopgaver, personen kan tage sig til.

Som jobsøger skal man have tungen lige i munden. Det er fedt med erfaring og at have noget at lave. Men dagpengeperioden løber hele tiden. Man skal ikke finde sig i alt.

4. (De fleste i) dit netværk er GULD værd

Ja, nogle mennesker er assholes og kommer med sjove bemærkninger som “Nå, er du ved at have fundet et job eller hva’?”. Hvis du er en lidt for stolt person som mig, er det nedern.

Heldigvis har langt de fleste, jeg kender, været mega søde.

Det gælder både de folk, der har opmuntret mig i den frustrerende jobsøgningsproces, sendt mig annoncer på jobs, jeg kunne søge, arrangeret kaffemøder for mig, eller på andre måder hjulpet mig.

Derudover har jeg gjort mig en del nye bekendtskaber i løbet af min dagpengeperioden. Det skal man aldrig underkende værdien af – både på det professionelle og personlige plan.

Jeg håber, at jeg på et tidspunkt har mulighed for at hjælpe andre i deres jobsøgning.

5. Du er sej

Det er hårdt at være jobsøger.

Der er ikke noget fedt ved ikke at have noget at stå op til. Det er træls ikke at have mulighed for at komme i gang og afprøve al den viden, man har lært på universitet, i praksis.
Jobannoncer er verdens kedeligste læsning og at få afvisning på afvisning i sin indbakke giver på ingen måder et selvtillidsboost.

Medierne og den offentlige debat gør heller ikke noget godt. Det virker som om, man ikke er en del af fællesskabet og  bare er til besvær. Faktisk kan man let føle sig som lidt af en taber (tro mig, det har jeg skrevet et helt bachelorprojekt om).

At klare det er en kunstart i sig selv.


1 Kommentar

Natacha · 11. januar 2018 kl. 14:31

jeg sidder som nyuddannet nu (fra Juni 2017) og kan intet få indenfor mit felt. så ja jeg søger da også andet, men det skal vel også have værdi det giver jo ingen mening for mig at have læst i så mange år også ikke kunne bruge min uddannelse. er glad for at se at jeg ikke er den eneste der tænker brok i forhold til A kasse og søgning af job som nyudannet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.