5 takeaways jeg har fået fra mit kursus i Online Marketing hos Bigum&Co

Udgivet af Marie Bisgaard den

Marie Bisgaard - nyuddannet i Online marketing

Jeg har netop færdiggjort et 6 ugers intensivt kursus i Online Marketing hos Bigum&Co.

Fordi det er fedt at dele – og jeg selv har behov for at huske – bringer jeg i dette blogindlæg 5 takeaways, jeg især vil tage med i min videre færd.

1. Fjern friktion

Online Marketing handler ligesom alt andet markedsføring om at drive kunder til din forretning for købe det, du har på hylderne.

Det kræver, at du hjælper dem lidt på vej.

Her er der 2 ting, du skal tage højde for: Indvendinger og tid.

Lad os starte med indvendingerne.

Ingen har råd (eller lyst) til at købe sig fattig i alle de produkter, de støder på i løbet af en dag – hverken offline eller online.
Hvorfor skal folk købe den stol, det hotelværelse eller (indsæt dit eget produkt), DU tilbyder?

“Det er sgu for dyrt” eller “det der har jeg overhovedet ikke brug for”, tænker de måske.

Her skal vise dine kunder, hvad du er værd:

✩ Hvorfor købe din dyrere sofa i stedet for en billig?
Vis dem, hvor lækker og behagelig den er i forhold til den der smalle og hårde, der kan købes for få kroner på DBA.

✩ Vil du bookes til et foredrag?
Giv dem et indblik i den viden og indsigt, du kan tilbyde dem.

Ect, etc. Fjern al tvivl om, at dit produkt simpelthen er uundværligt.

Lad os forsætte til det med tiden.

Okay, dine kunder synes, dine varer er fantastisk. Super!

Så skal du også gøre det let for dem at få fingrene i sagerne.
Dine kunder har 10.000 andre ting, de skal nå udover at hænge ud på dit website. Sociale medier skal tjekkes, mails skal besvares, Netflix skal passes. Derfor:

✩ Vil du have dem til at købe i din webshop?
Hav styr på shoppens design, så de kan finde hurtigt frem til kurv og køb-knap.

✩ Skal de anmelde dit produkt efter køb?
Send dem en reminder på mail med link til der, de skal smide sine anbefalinger.

✩ Vil du have dem til at dele dit indhold?
Så giv dem muligheden (her på siden kan du klikke på knapperne nederst og voilá – så har du delt indlægget med dine venner).

You get the picture.

Det handler om at fjerne alle unødige undskyldinger for, at det ikke bliver dig, de køber hos.

2.Engage or die

Internettet er gået fra at være centreret omkring hjemmesider til i dag at være menneskecentreret.

Det betyder, du misser et stort salgsmæssigt potentiale, hvis du ikke befinder dig der, hvor menneskerne (dvs. kunderne) er.

☺☺☺ Det er her, de sociale medier kommer ind billedet. ☺☺☺

De sociale medier hjælper dig ikke kun med øge folks kendskab til dig. De giver dig også mulighed for at skabe en vedvarende relation til dine kunder.

Og stærke relationer til dine nuværende kunder er meget mere værd end bare have en stor grå masse, der har en overfladisk forståelse af, hvad du tilbyder.

Tilfredse kunder er nemlig ikke kun lettere at have med at gøre. Hvis du plejer forholdet til dem godt, ender de med at joine din mission og blive fortalere for din virksomhed.

De anbefaler din butik til sine venner, der måske anbefaler den videre til andre venner, der måske…

Pludselig kører møllen.

Så skynd dig med at engagere dig i dine kunder. Brug ikke sociale medier til at pumpe reklamebudskaber i hovedet på folk.

✩ Tal med dine følgere, lyt til dem og involvér dem. Ellers dør du den stille online død, mens du passivt sidder og venter på, at de kommer til dig.

3. Lav det gode håndværk og pump out good shit

Hvis du skal overbevise folk om, at du er den bedste på dit felt, kræver det omhyggelighed.

Som jeg var inde på under punkt 1, så er der ingen, der gider bruge lang tid på noget, der er irrelevant, kedeligt eller utiltalende.

Igen bliver du altså nødt til at sætte dig i dine kunders sted. Hvad er de interesserede i, hvilke drømme går de rundt med, og hvad kan frustrere dem?

Du kan ikke please alle – og det skal du heller ikke.
En væsentlig del af det gode håndværk i Online Marketing ligger i at kende dit publikum og udvikle din strategi og taktikker ud fra, hvad der fungerer for netop de(t) segment(er).

Herefter skal du i gang med at positionere dig som go-to-girl (eller guy) inden for dit felt. Vi er tilbage til det der med at vise, hvorfor det netop er dig, dine kunder skal vælge, når de køber.

Det kan ske i form af lækker content marketing.Mindmap over mine kompetencer - retorik - online marketing - lingvistik

Giv dine følgere et indblik i din viden på dit ekspertiseområde. Så beviser du på en troværdig måde, at du har styr på sagene – og folk endelig skal komme til dig, hvis de vil have mere.

Jeg har været i gang med at lave et mindmap over de områder, jeg har basis for at kloge mig på.
Tiden vil vise, hvilke emner jeg tager fat i.

4. Opsæt mål – evaluér – optimér

Når jeg ved sidste punkt skrev, at Online Marketing handler om at finde ud af, hvad der fungerer hos sine målgrupper, var det ikke for sjov.

Du kan synes, at indholdet, du pumper ud, er nok så fedt.

Men alt dit hårde arbejde er spild af tid, hvis du ikke opnår det, du vil – salg, trafik til din blog, engagement, ect.

Der skal ligges en strategi for, hvor du vil hen, og hvad du vil opnå. Herefter skal der arbejdes med hvilke taktikker, der bringer dig i mål.

Bagefter handler det om analyse. Bliv venner med Google Analytics, Google Search Console, Indblik-fanen på Facebook, mv.
Tallene dér afslører hvilke tiltag, der virker, hvilke der skal justeres, og hvad der skal videreudvikles på.
Brug dem, nu når muligheden ligger lige der og venter på dig!

5. Kom i gang – perfect is the enemy of done

For en perfektionist som mig er det her måske det vigtigste takeaway.

Det gode håndværk er det, der bringer dig sikkert i havn. Men alle starter fra bunden, før de når toppen.
Det tager tid og masser af øvelse at blive god. Hvis du fortaber dig i teknikker og fodfejl, kommer du aldrig i mål.

Så det er det, jeg vil prøve fra nu af – jeg kaster mig ud i blogging og Online Marketing og arbejder mig hen mod de gode resultater.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.