Manden er sur. Det regnede.

Adjektiver er til for at karakterisere en person, genstande eller alle andre substantiver.

Hvis du udelukkende bruger adjektiver til beskrivelser, kan din fortælling dog komme til at virke en smule simpel.

Du har måske hørt citatet:

Show it, don’t tell it.

Kunsten at give læseren mulighed for opleve din historie på egen hånd. Men hvordan gør man så lige det?

Der findes mange måder. I dette blogindlæg giver jeg dig to skriveøvelser, du kan tage i brug, næste gang du sidder og mangler lidt ekstra svung i din fortælling.

Følelse – hvordan ser det ud?

Følelser er som udgangspunkt usynlige – noget, der sker oppe i hjernen. Men det psykiske påvirker også kroppen. Et smil, når du er glad, rysten på fingrene, når du er nervøs.

Giv din tekst liv ved at beskrive, hvordan følelsen kommer til udtryk.

Eksempel 1: Din karakter sidder i bilkø og er irriteret.

“Han trykkede bremsen hårdt ned. Endnu et rødt lys. Hvorfor fanden skulle folk altid køre i sådan en sneglefart, tænkte han, mens han hidigt tappede videre med fingrene på rattet og skar tænder.
Endelig skiftede lyset, men bilen foran trillede stadig blot langsomt frem. Søndagsbillister! Amatører! Afsted, for fanden! Han hamrede hånden ned i midten af rattet, og bilhornet hvinede højt og længe. Så kunne de lære det.”

Bemærk, at jeg i teksten også beskriver indre dialog. Ikke alle følelser kan forklares ud fra, hvad der sker i den fysiske verden. Så må du beskrive, hvad der foregår i den psykiske.

Øvelse #1

Vælg en følelse. Beskriv, hvilke fysiske og psykiske tegn der viser sig, når du eller en karakter er i det humør. Sammenskriv det til en lille historie.

Kulisse – hvordan føles det?

I anden øvelse vender vi det hele på hovedet.

Vi har gjort de usynlige følelser håndgribelige. Men hvad med steder og kulisser?

Græsset er grønt. Vandet er koldt. Adjektiverne gør det stadig godt. Men skal din læser forstå den verden, du tager hende med ind i, er der behov for mere.

Giv din tekst liv ved at spørge sig selv: Hvilken stemning skal din setting skabe hos læser?

Tit har du gjort meget af arbejdet ved blot at vælge, hvor din fortælling foregår, og hvilke karakterer der er tilstede.

En fortælling om en person, der dør alene på hospitalet, føles allerede mere trist, end den om en person, der dør i sit hjem omringet af sin familie og tætte venner.

Men skal læser virkelig trækkes ind i omgivelserne, kan du hjælpe dem ved at mærke stedet, ligesom dine karakterer gør.

Se på billedet her, og læs mine tre forskellige beskrivelser af stedet.

Eksempel 1 – Objektiv

Det er nat. Himlen er klar og fuld af stjerner. Den store fuldmåne spejles i søens let bølgende vand. Rundt omkring søen står der høje grantræer, og der anes bjerge i baggrunden.

Eksempel 2 – Følelsesladet – negativ

Mørket har lagt sig for flere timer siden, men det er først nu, hvor månen dukker frem, at han mærker frygten gennembore sig. Den store, lyse kugle føles som et ondt øje, der overvåger hvert skridt, han tager.
Han sætter sig ved søbredden og lytter årvågent. Hvad var det for et skvulp, der kom fra vandet? Han tør ikke se efter. I stedet kigger han op igen. På hver side af søen tårner træerne sig op omkring ham som monstre, der vil gribe fat i ham. Skoven og bjergene har afskåret ham fra alt, han kender.

Eksempel 3: Følelsesladet – positiv

“Han sidder under stjernerne og betragter den imponerende nattehimmel. Skyerne er næsten forsvundet, og han sukker taknemmeligt for sig selv over at være så heldig at kunne beundre månen i sin fulde form. I aften er den så klar, at selv månens dybe kratere kan ses tydeligt.
Måneskinnet lyser skoven op, og han nyder udsigten til bjergene og trækronernes kringlede udformninger. Vandet fra søen klukker let og luller dem til ro som en blid vuggesang.”

Her har vi tre beskrivelser af det samme sted. Den første er en simpel beskrivelse af stedet.

De to andre er beskrevet ud fra karakterens oplevelse af stedet. Det betyder, at de nu er følelsesmæssigt vidt forskellige. Du har nu endnu engang givet tekten mere liv ved at kombinere følelser og kulisse.

Bemærk igen, at det ikke er adjektiverne, der alene er med til at sikre effekten. Verber, sammenligninger og fokus er alle med til at danne stemningen.

I eksempel 2 er træerne skræmmende monstre, i eksempel 3 spændende former.
I eksempel 2 indgyder vandet frygt, i eksempel 3 er det en afslappende baggrundslyd.

Øvelse #2

Find et billede af et landskab, byområde eller en anden setting. Beskriv billedet fra de tre synsvinkler som i eksempelteksterne. Først en objektiv og nøgtern gennemgang, og derefter hvordan settingen kan opleves henholdsvis positiv og negativ.

Her du klar til at udfordres endnu mere? Her på bloggen har jeg et udvalg af indlæg, der handler om, hvordan du bliver bedre til at skrive.