Erfaringer jeg gjorde mig i mine første år på arbejdsmarkedet

Udgivet af Marie Bisgaard

I 2015 sluttede mit studieliv, og jeg kunne kalde mig cand.mag. i retorik.

Det er efterhånden som en del år siden.

En god anledning til at stoppe op og vurdere, hvad jeg har lært indtil videre. Både om det at være jobsøger (både som dimittend og herefter som junior med lidt erfaring) og det at være ansat.

Hvis du selv er på vej ind på arbejdsmarkedet, håber jeg, du kan bruge mine erfaringer til at nå dine mål på bedste vis.

1. Tro på dine evner

Uanset om du fløj igennem dit studie med topkarakterer, eller resultatet ser knap så prangende ud, vil du opleve, at arbejdsmarkedet er et anderledes game, end det du er vant til.

Den teoretiske læring skal oversættes til praksis. Tempoet er hurtigere (i hvert fald hvis du kommer fra et humanistisk studie som mit, hvor stressperioden primært lå ved eksamenstiden). Det sociale kodeks og kunsten at samarbejde på tværs af fagligheder og forskellige aktører skal tillæres.

Det betyder blandt andet, at

  • ikke alt behøver underbygges med en kilde
  • dit sprog skal justeres – ikke alle kender til de fagtermer, du ser som en selvfølge
  • du skal være opmærksom på, at Jobcenter, kunder, chefer, kolleger og andre, du møder på din vej, ikke altid skal håndteres ens (mere om det under punkt 4 og 5)

Men selvom medierne engang imellem forsøger at fortælle en anden historie, vil jeg gerne fastholde:

Universitetsuddannelser er vigtige og brugbare – også på arbejdsmarkedet.

Hvis du skulle blive usikker på dit værd, så kan du eventuelt læse mit tidligere blogindlæg Perfektionisten på jobmarkedet – tips til selvtillidsboosts.

2. Husk dig selv

Du har taget plads i kontorsædet og er klar til at tage fat. Herfra er det en god idé at løbende tjekke op på, om der er en god balance mellem din arbejdsbyrde og dit energiniveau/kompetencesæt. Spørg dig selv:

  • Er jeg typen, der altid er klar til at give en ekstra hånd, når andre har travlt?
  • Bliver jeg tildelt opgaver med urimelige deadlines?
  • Får jeg ansvar for områder, jeg (endnu) ikke har forudsætninger for at håndtere?
  • Føler jeg et ekstra pres for at skulle præstere, fordi jeg er ny, ansat på prøve eller har søgt job længe?

 Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, skal du passe på dig selv. Hvis du strækker dig for meget, kan det i sidste ende være, du river dig selv midt over. Det er hverken godt for dig eller arbejdsgiver. 

Jeg oplevede på et tidspunkt et samarbejde, der løb helt af sporet. Det fik mig til at skrive blogindlægget Sådan får du det bedste samarbejde med din korrekturlæser.

Her skitserer jeg, hvilke aftaler jeg vil have på plads, før jeg påtager mig en korrekturopgave – både som en vejledning til potentielle kunder og som en reminder til mig selv.

3. Sig fra

Punktet her ligger meget op af det tidligere. Hvis noget ikke er, som det bør være, er det tid til at sætte grænser.

Jeg har oplevet en kundes samarbejdspartner, der – første gang jeg overhovedet talte med personen – gav mig et møgfald. En situation, jeg var fuldstændig uforberedt på. 

Her aftalte min chef et møde, hvor vi sammen med samarbejdspartneren og kunden kunne skabe klare linjer for samarbejdet.

Jeg kan ikke love mig selv, at jeg ikke bliver påvirket af den slags næste gang – og det kommer sikkert til at ske igen. Men jeg ved nu, at man også i professionelt regi kan møde mennesker, der kommer med bål og brand uden årsag. 

Skriv dig endelig også det bag øret!

4. Stå fast på det, der er vigtigt for dig 

Hvis du skal sige fra, er det en god idé at vide, hvad du vil finde dig i. Arbejdspladser er vidt forskellige både i størrelse, miljø, ledelsesform, lønsatser, arbejdstider og geografi.

Mærk efter, hvilke rammer du har lyst til at arbejde under.

Dette er ikke kun relevant på arbejdspladsen. Hvis du er jobsøgende, er det en af hovedopgaverne.

Dagpengesystemet, Jobcentret og pres fra omverdenen er opskriften på ulykkelighed, hvis du ikke håndterer dem med den rette mængde af positivitet og skepsis.

Jeg har en del erfaring på det område, og du kan læse mine tanker om det i 5 ting jeg lærte ved at være nyuddannet på dagpenge.

5. Insistér på MUS

Hvis jeg skal være ærlig, så bryder jeg mig ikke særligt meget om statussamtaler. Det virker unødvendigt, akavet og som tid, der bare går fra de opgaver, man i virkeligheden burde lave.

Hvad enten du har det på samme måde som mig eller ej, så er medarbejderudviklingssamtalen dog det bedste sted til at få styr på punkt 2-4. 

Sandheden er den:

Din chef kan ikke læse dine tanker.

Selv hvis du arbejder tæt sammen med ham eller hende, er det ikke sikkert, han/hun egentlig ved, hvad du har af ønsker, ambitioner og tanker om dine opgaver.

Og lige så vigtigt; du kan ikke vide, hvad din chef egentlig mener om din indsats.

Måske kommer nogle af emnerne kort på tale i hverdagen, men når de blandes sammen med kundesamtaler, kaffehentning og korte deadlines, kan dog der let opstå misforståelser.

Så hvis din arbejdsplads ikke allerede har MUS på skemaet, er det bestemt værd at efterspørge!



+



Kunne du tænke dig at få flere råd til, hvordan du griber de første år på arbejdsmarkedet an?

Så kan du eventuelt læse netværksgruppen 30 something’s bog “Pas På Mig! Jeg Er Ny På I Branchen”. Den henvender sig primært til folk, der gerne vil arbejde inden for den digitale branche, men hvis du sigter mod et andet erhverv, er der også nogle takeaways, der er relevante for dig. 

Herudover kan du selvfølgelig også starte med mit føromtalte blogindlæg om at være jobsøgende dimittend.

Uanset hvad, så ønsker jeg dig held og lykke på din rejse ind på arbejdsmarkedet!

Hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med, er du mere end velkommen til at tage fat i mig.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.