Mission: Undgå plastikposen ved indkøb!

Vi har alle små ubæredygtige vaner. Ting, som vi egentlig godt ved, vi let kunne ændre, men alligevel ikke får gjort noget ved. En af mine er mit forbrug af plastikposer, når jeg handler ind.

Jeg er typen, der aldrig har et indkøbsnet med, når jeg handler ind. I stedet køber jeg hver gang en stor plastikpose til 3,5 kroner, som jeg så bagefter genbruger én gang – som skraldepose.

Jeg bestemte mig for at se, om jeg kunne undgå plastikposen i et par måneder – og måske endda gøre det permanent.

Udfordringen ved impulskøb

Når jeg handler ind, er det som regel spontant, når jeg lige kommer forbi et supermarked. Den første (og nok også mest forventelige) udfordring ved at droppe plastikposen var derfor at huske at tage mulepose med ud at handle.

Eftersom jeg tit smutter forbi et supermarked efter arbejde, planlagde jeg at have min mulepose liggende i min arbejdstaske fast. Det var en god taktik til at starte med, men viste sig også at have ulemper: Nu glemte jeg ofte at få den taget den op og med mig, når jeg købte ind på andre tidspunkter, og fik jeg endelig posen med da, glemte jeg at putte den tilbage i tasken.

Løsningen blev, at jeg nu har lagt en plastikpose i min taske til indkøb efter arbejde, mens min stofpose i stedet ligger synligt derhjemme, så jeg husker at få den med, når jeg ellers tager afsted.

Jeg har fået skåret godt ned i indkøbsposeforbruget, men der kommer stadig en med hjem engang imellem.

“Vil du have en pose med?”

Én udfordring er at undgå poserne, når man handler ind i dagligdagen. En helt anden er at slippe væk fra poserne, når man shopper i alle andre butikker.

Langt de fleste steder er standarden, at køber du en vare, så følger der en plastikpose med. Hvis man lægger mærke til det, er det faktisk ret imponerende, hvor hurtigt en butiksassistent kan få lagt tøj sammen og ned i en pose (gid, det gik så hurtigt, når man selv vasker tøj derhjemme ? ).

Jeg forsøgte løbende at sige nej tak til posen, før de kom i gang – og fik endda nogle kasseassistenter til at tage varerne ud af posen igen, hvis de havde pakket færdig. Især det sidste virkede en lille smule akavet.

Nu har jeg besluttet mig for at sige nej tak til poser så ofte jeg kan (nå det). Nogle gange kan det dog være rart med en ekstra pose, hvis man eksempelvis har været en tur på apoteket.

Status efter 2 måneder

Alt i alt synes jeg, at mit lille eksperiment har rykket mig et godt stykke i retningen mod indkøb uden plastikposer. Det vigtigste for mig er ikke, hvor mange poser jeg har undgået, men mere at jeg er blevet opmærksom på, hvornår jeg egentligt har behov for en pose.

Små varer kan eksempelvis sagtens passe ned i tasken på egen hånd eller bæres hjem i hænderne. Og skal der handles stort ind; ja, så er det måske bedst at planlægge på forhånden, i stedet for at købe på impuls – men det er en helt anden sag!

***Dette blogindlæg var oprindeligt et indlæg på Grønne Skridt, en blog hvor jeg og de andre bag initiativet inspirerede læserne til, hvordan vi alle kan tage små skridt i hverdagen til at leve mere bæredygtigt – både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Projektet – og bloggen – blev afsluttet oktober 2017.