Referencer, litteraturliste og citering – en skabelon

Udgivet af Marie Bisgaard

Når du skriver en opgave, er det vigtigt at henvise til dine kilder. Der må ikke være tvivl om, hvor du har din viden fra. Ellers risikerer du at blive beskyldt for plagiat. Men så er spørgsmålet:

Hvordan sætter man en litterturliste op?

Hvordan citerer og kildehenviser man korrekt inde i opgaven?

I dette blogindlæg får du en guide til den referencestil, jeg benyttede under min uddannelse. Min stil minder om AU-Linguistics, som du kan finde i referenceværktøjet Refworks.

Hvis der er noget på min liste, du føler, der mangler, eller ikke lige giver mening, er du velkommen til at lægge en kommentar eller sende mig en mail – så hjælper jeg gerne.

Referencer i litterturlisten

De klassiske kilder

Bog:
Efternavn, Fornavn. Årstal. Titel. Forlag. Sted.

Eksempel:
Lund, Anker Brink. 2002. Den redigerende magt  nyhedsinstitutionens politiske indflydelseAarhus Universitetsforlag. Aarhus.

Kapitel i bog, hvor din kilde kun har bidraget med et eller flere kapitler:
Efternavn, Fornavn. Årstal. Kapitelnavn. I: Bognavn. Efternavn, Fornavn på bogens forfatter/forfattere (red). Forlag. Sted.

Eksempel:
Trads, David. 2006. Den postmoderne journalistik. I: Politisk journalistik og kommunikation – forandringer i samspillet mellem politik og medier. Bro, Peter & Jønsson, Rasmus & Larsen, Ole (red). Samfundslitteratur. Frederiksberg.

Artikel i tidsskrift:
Efternavn, Fornavn. Årstal. Navn på artikel. I: Titel på tidsskrift. Evt. volume/nummer på udgave. Ss. Sidetal.

Eksempel:
Jønch-Clausen, Heidi. 2010. Hvor blev slagene i bolledejen af? Journalistiske vælgerskabeloner i 2007 & 1968. I: Journalistica. nr 2. Ss. 100-121.

 

Online kilder

Artikel på online medie/blog eller lignende:
Efternavn, Fornavn. Årstal. Navn på indlæg. URL: link til domæne. Hentet: Dato.

Eksempel:
Skjoldager, Morten. 2011. Politiken bag ny tænketank. URL: www.politiken.dk. Hentet: 09-01-2015.

Reference til udtalelse i program/podcast:
Efternavn, Fornavn. Årstal. Evt. navn/nummer på episode. Navn på program/podcast.

Eksempel:
Engell, Hans. 2014. Kommentatorernes julefrokost. TV 2 NEWS. 

Websiteside uden angivet forfatter:
Domænenavn. Navn på websiteside. URL: Link til den specifikke side. Hentet: Dato.

Eksempel:
ft.dk. B 3 Forslag til folketingsbeslutning om halvering af genoptjeningsperioden forarbejdsløshedsdagpenge. URL: www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B3/index.html.  Hentet:6/2-2015.

Opdatering på socialt medie:
Navn på det sociale medie/domænenavn. “Forfatter – tweet/opdatering/m.fl. fra dato”. URL: Det fulde link til opdateringen.

Eksempel:
Facebook.com. ”Peter Mogensen –  statusopdatering fra 15. januar 2013”. URL: www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10151640518662589&id=311841647588 

Note: Hvis du refererer til flere kilder på samme domæne, kan du for at skelne dem fra hinanden markere det ved at tilføjet et bogstav bagved domænenavnet. Altså: Facebook.com, a., Facebook.com, b., Facebook.com, c., mv.

 

Litteraturhenvisninger i teksten

Standard kildehenvisning:
(Efternavn Årstal).
Hvis du nævner din kildes navn i teksten, fx “Bisgaard påpeger, at…”, er det kun nødvendigt at anføre årstal: (2017). Bruger du samme kilde to gange i træk, kan du vælge blot at skrive (ibid.).

Henvisning til flere kilder:

Hvis du henviser til flere kilder samtidigt: (Efternavn Årstal; Efternavn Årstal).

Har du en kilde, der er skrevet af flere personer, markerer du det med (Efternavn & Efternavn Årstal). En alternativ metode er at bruge forkortelsen et al. Den er handy, hvis der er mange forfattere, og du vil lette læsevenligheden af din tekst. Når du bruger et al., vil din henvisning se således ud: (Efternavn et al. Årstal)

Henvisning til online kilder uden forfatter

(Domænenavn). Hvis du har flere kilder fra samme website, så bruges samme princip som i litteraturlisten: (Domænenavn, a), (Domænenavn, b), mv.

Citater i teksten

Der er primært to måder at citere. Enten inkorporerer du citatet i din tekst, eller også lader du citatet stå alene.

Det er en smagsag, hvad du foretrækker. Jeg plejer at lade citatet indgå som en del af teksten, hvis det er under to linjer, men lade det stå i sit eget afsnit, hvis det er længere.

Citater fremhæves ved brug af anførselstegn og kursiv.

Eksempel:
Som Bisgaard skriver: “Når du skriver en opgave, er det vigtigt at henvise til dine kilder.” (2017).

Husk, at du skal markere, hvilken side du har fundet citatet på, hvis det stammer fra en artikel eller bog. Det viser du ved at skrive sidetallet eller sidetallene direkte efter kildehenvisningen, fx (Bisgaard 2017:2-3). Er det en lyd- eller videokilde, indsætter du tidskoden på der, hvor citatet optræder.

Markering af ændringer eller fejl i citatet

Hvis du skriver citatet ind i din egen tekst, kan det være nødvendigt at ændre i citatet. Det kan du gøre ved at bruge klammer [].

Eksempel:
Alternativt handler det om, at journalisten, som Hedegaard formulerer det, skal ”kunne stille de rette kritiske spørgsmål [… og] kunne sætte fingeren på de relevante ømme punkter” (2006:26).

I eksemplet betyder de tre punktummer i klammerne, at jeg har klippet en del af citatet ud. Og’et i klammerne er noget, jeg har tilføjet for at få teksten til at hænge bedre sammen.

Det kan også være, du vil vise, at der er noget i citatet, der er særligt vigtigt. Så kan du markere det med fed skrift og en bemærkning efter henvisningen.

Eksempel:
Det handler om at ”kunne stille de rette kritiske spørgsmål [… og] kunne sætte fingeren på de relevante ømme punkter (Hedegaard 2006:26 – mine fremhævelser).

Du kan også markere, hvis der er fremhævelser, stavefejl eller andet i den oprindelige tekst, der ikke passer ind i din tekst. Det gør du ved at indsætte forkortelsen sic som bemærkning efter kildeangivelsen. På den måde viser du, at citatet er indsat, præcis som det var skrevet i kildeteksten.

NB!

Før du tager min referencestil i brug, bør du undersøge, hvad normerne er på dit studie. Mange uddannelser har sin egen styleguide, som de studerende bliver oplært i. To klassiske eksempler, som mange styleguides tager udgangspunkt i, er Oxford referencing style og Harvard Referencing. Hvis der er fastsat en styleguide på dit studie, er det bedst, du følger den.

Som jeg ser det, er det vigtigste dog, at du er konsekvent med din referencestil. Så er der ikke tvivl om, hvad du mener.

Skal du i gang med en større opgave? Så kan du også læse mit indlæg om at skrive speciale og få inspiration til din skriveproces.

Hvis du har behov for sparring, gennemlæsning eller korrektur af din opgave, kan jeg også hjælpe dig. Læs mere om, hvad jeg kan tilbyde dig her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.