4 niveauer af feedback på akademiske tekster

Udgivet af Marie Bisgaard

En af de opgaver, jeg nyder allermest, er at redigere tekster for andre.

Heldigvis er det noget, jeg tit har mulighed for at gøre i mit arbejde som faglig mentor/støttelærer ved Aarhus Universitet.

Det er er en balancegang at give feedback på opgaver.

Nogle typer af feedback er en form for finpudsning af teksten, men andre kræver mere arbejde – men giver måske et bedre slutresultat for den studerende. Jeg vil kategorisere den feedback, jeg giver, i fire niveauer:

Korrektur, sætningsstruktur, opgaveopbygning og faglig sparring.

I den ene ende giver jeg kun en lille hjælpende hånd. I den anden er jeg inde og påvirke indholdet i opgaven.


tekstforbedring eller tekstforfatning

 

Når jeg samarbejder med en studerende, er det vigtigt, at jeg ved, hvad præcist det er, jeg skal kigge på.

I indlægget her kommer jeg med en kort forklaring af de fire niveauer.

Selvom jeg tager udgangspunkt i min erfaring med universitetsopgaver, vil jeg mene, at samme niveauer er gældende ved feedback på alle andre tekster.

1. Korrektur

Den simpleste form for feedback. Her retter jeg kun grammatik, tegnsætning og stavning. Efter min mening bør alle få læst korrektur på vigtige opgaver og dokumenter. Min erfaring siger, at ingen kan læse korrektur på noget, man selv har skrevet.

Det er derfor, at du sandsynligvis vil kunne finde fejl på mit hjemmeside. Send endelig en mail, hvis du finder nogen! 😉

 

2. Sætningsstruktur og genre/tone of voice

Niveauet her handler om læsbarhed, og om hvordan du formulerer dig.

Når du skal skrive en tekst, andre skal læse, skal den ikke være for kringlet. Det er tit svært at undgå, når man skriver om et komplekst, akademisk emne. To generelle regler, jeg arbejder med, er altid:

  • Hvis din sætning er mere end to linjer lang, skal du finde en måde at forkorte den
  • Undgå tunge forled. Lad verbum og subjekt i helsætningen komme så tidligt som muligt

Når det gælder genre, handler det om, at du skal skrive i det sprog, der passer til situationen. Hvis du skriver en akademisk opgave, skal sproget være – nå ja – akademisk.

Der er lidt forskellige måder at skrive akademisk. Nogle skriver for eksempel altid i passiv, mens andre (som jeg) foretrækker en aktiv sætningskonstruktion.

Men der er trods alt nogle ting, der er almengyldige. Et eksempel kunne være, når man henviser til en kilde. Her er det forfatterens efternavn, man benytter sig af, ikke fornavnet.

 

Du kan finde min guide til citering og kildeliste her.

 

De ting, jeg som regel kommer med kommentarer på, er, når en sætning bliver for talesprogsagtig. Eller – i den helt anden grøft – hvis en studerende bruger fagtermer i flæng, selvom det er tydeligt, at de måske ikke helt giver mening.

 

3. Opgaveopbygning og argumentation

Når du skriver en længere opgave, kan det være svært at holde styr på, hvordan de forskellige afsnit skal hænge sammen. Hvad skal stå hvor?

Her tager jeg altid udgangspunkt i Blooms taksonomi.
En opgave skal som regel indeholde en indledning, redegørelse for teori og metode, præsentation af empiri, analyse af empiri, diskussion af fund i analysen, konklusion/vurdering og en perspektivering.

Mange har nok stiftet bekendtskab med taksonomien i gymnasiet eller i slutningen af folkeskolen. Men derfor kan det alligevel ske, at redegørelsen og analysen eksempelvis smelter sammen. Så kommer jeg med forslag til, hvordan det kan filtreres fra hinanden.

 

En anden vigtig ting at være skarp på, er, om argumentationen i opgaven holder.

Hvis du kommer med en påstand i en akademisk tekst, skal der være et belæg for det. Det vil sige, at du enten skal have en kilde eller kunne argumentere for påstanden, ud fra det du har skrevet i opgaven allerede.

På niveau tre er mine mest brugte kommentarer, når jeg giver feedback

  • “Hvor ved du det fra?
  • “Hvem siger det?”

Simple spørgsmål, som du også kan bruge, når du selv skriver.

4. Faglig sparring og kildeforslag

Det sidste niveau er det, der er den største udfordring for mig at hjælpe med.

Her går jeg ind og kigger på indholdet i opgaven. Har du forstået teorien korrekt? Er der mon nogle andre teoretikere, det kunne give mening at inddrage?

Hvis jeg skal give faglig sparring, kræver det, at det, du skriver om, ligger inden for et af mine fagfelter – lingvistik, retorik eller online marketing. Måske er det endda nødvendigt for mig at læse lidt op på teorier.

I denne her rolle bliver jeg mere en studiekammerat eller underviser frem for en, der bare tilretter opgaven.

 

Man kan opstille graf, der ligner lidt den, jeg viste øverst:

 

Skrive opgave alene eller sammen

Hvis der er tale om en korrekturopgave, vil jeg kun være med i processen til sidst. Alt andet står du for alene.

Hvis du derimod gerne vil have hjælp på nogle af de andre niveauer, bliver det i højere grad et samarbejde. Det betyder, at jeg helst skal være inde over processen lidt tidligere, så vi kan nå at få alt færdigt til tiden.

 

Det skal dog understreges, at det altid vil være din opgave, hvis jeg hjælper dig. Al feedback, jeg giver, er forslag, du selv vælger, om du følger. Jeg vil aldrig kunne finde på at skrive en opgave for nogen.

Det er jo snyd. 😉

 

Har du brug for at få gennemlæst en opgave eller en anden tekst? Send mig endelig en mail – så kan vi tage en snak om, hvilken type feedback du har behov for.

Kategorier: Lingvistik

2 Kommentarer

Amalie · 27. juni 2018 kl. 16:27

Hej Marie

Der er en fejl i anden linje her på siden “Heldigvis er jeg det noget,”. Så “jeg” skal fjernes.

Ellers tak for dit indlæg. Det var meget brugbart til det, jeg var på udkig efter.

    Marie Bisgaard · 27. juni 2018 kl. 16:43

    Mange tak for feedback, Amalie – og hermed rettet 🙂 Held og lykke med det, du har gang i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.