Skal du til at skrive speciale? – Start her!

Udgivet af Marie Bisgaard

Er du klar til specialet?

Jeg arbejdede i halvandet år med Specialeklubben – et frivilligt initiativ, hvor vi afholdte workshops for specialestuderende om den gode speciale proces*.

Vi udviklede og opsamlede solidt materiale og nyttige links, som du kan bruge til at komme godt igennem specialeperioden.

Så scroll ned og udrust dig til at overvinde det der speciale!

Det gode specialefundament

 

I Specialeklubben arbejdede vi ud fra følgende filosofi:

Lav en realistisk forventningsafstemning med dig selv om, hvad du vil med dit speciale, og hvordan du kommer derhen – så bliver din specialeproces meget lettere!

Før du starter specialet, har du sikkert hørt og læst om, hvad et speciale er, hvad det kan bruges til, hvordan du skal gribe det an, osv., osv….

Det er selvfølgelig en god idé at lade sig inspirere af andres erfaringer. Men når alt kommer til alt, så er det dit speciale og din proces, det handler om.Det gode fundament for at skrive speciale

Når du skal bygge det gode fundament for at skrive speciale, bør du således gøre overvejelser, såsom:

✎ Ser du specialet som noget, der bare skal overståes, mens fx familien eller job egentlig har langt højere prioritet?
Så overvej, om 12-tallet er et realistisk og nødvendigt resultat for dig.

✎ Sidder alle dine medstuderende på læsesalen fra 8-16, mens dine effektive timer ligger fra 18-23?
Så lad din arbejdstid følge din døgnrymte, ikke andres.

✎ Har du tidligere erfaret, at der går lang tid, før du går fra researchfasen til skrivefase, mens alle andre kaster sig ud i skriveprocessen med det samme?
Så hold dig til den fremgangsmetode, der fungerer bedst for dig, og lad dig ikke stresse af andres fremdrift.

På den måde sorterer du “larmen” fra omverdenen fra og skaber dermed en bedre sokkel til DIN specialeproces.

Tal med andre om at skrive speciale

Forventningsafstemning er ikke kun noget, du skal arbejde med forberedelsesfasen. I løbet af specialeforløbet er det en god idé at overveje, hvor du er i processen, hvor du er på vej hen, og hvad du vil.

Her kan det være en fordel at have andre personer at sparre med.

I Specialeklubben udviklede vi nedstående samtalekort.
Brug dem løbende sammen med andre til at få sat ord på,  hvordan det går med at skrive speciale.

Lærige plakater til din specialeplads

Selvom det gælder om at finde det, der fungerer bedst for dig selv i specialeprocessen, er det, som nævnt, også en god idé at lade sig inspirere af andres erfaringer.

Nedenstående 3 illustrationer indeholder forskellige tips til, hvordan du arbejder med tidsplanlægning, skaber struktur i din hverdag og sørger for at opretholde den røde tråd hele vejen gennem sit speciale.

Hæng dem op på specialekontoret eller læsesalen, så du og andre specialeskrivere har noget at tage udgangspunkt i.

Hav det sjovt med at skrive speciale

Det kan være en hård omgang at skrive speciale.

Men det behøver altså ikke være frustration og elendighed det hele.

Her får du 3 tips til, hvordan du kan bringe lidt humor ind i din proces – samtidigt med at du stadig bliver i specialeverdenen.

Følg sjove “akademiske” blogs

Der findes et hav af underholdende blogs og sider, der pludselig bliver relevante, når du skriver speciale.

Den mest kendte er nok  Ph.D. Comics. Selvom de handler om livet som ph.d.-studerende, vil du sandsynligvis også ende med at kunne forholde dig til emner såsom vejlederrelationer, tidspres og had/kærlighed-forholdet til dit specialefelt.

En anden blog, der fortjener en anbefaling, er lol my thesis. Bloggen er i al sin enkelthed en samling af thesis statements, der er forvandlet til kortere, humoristiske og måske mere sande sætninger.

Den sidste anbefaling går til Facebook-siden Shit academics say. Her finder du et væld af posts, der på en humoristisk måde portrætterer livet i elfenbenstårnet som akademiker.

Illustrér din oplevelser med at skrive speciale

En anden måde at have sjov med specialeskrivningen er at indføre lidt kreativitet til processen.

En mulighed kunne være at lave din egen version af vores plakater – blot omstruktureret til, hvordan du selv arbejder med at skrive specialet.

Billedet herunder er lavet af tidligere Specialeklubben-deltager, Johanne. Tegningen illustrerer, hvordan hendes specialeproces så ud – forklaret ud fra talemåden “Så er den ged barberet” (dyret blev dog ændret til et får).

illustration over at skrive speciale

Del din specialeproces med andre

Der findes også en del relevante hashtags, der kan hjælpe dig med få afløb for dine opture og frustrationer med at skrive speciale på de sociale medier.

Et oplagt hashtag for dig vil være ‪#‎specialeliv (eller mere specifikt #‎AUspeciale, hvis du studerer på Aarhus Universitet).
Derudover findes der også hashtagget ‪#‎specialefri (når du tager en velfortjent pause) og #‎specialehjerne (til alle de finurlige og interessante tanker, der opstår i processen).

Andre nyttige links til specialeprocessen

Har du behov for hjælp til struktur, korrektur eller anden opgavevejledning?

Jeg har erfaring med at hjælpe specialestuderende både som ansat hos Aarhus Universitet og som freelancer, så du er i gode hænder.

Du kan læse om, hvordan jeg plejer at håndtere samarbejdet lige her. Ellers kan du kontakte mig, så kan vi snakke nærmere om dine behov og sammensætte et forløb.

 

*****
Baggrundsinformation: Da materialet blev til i Specialeklubben, kan jeg ikke tage æren for alt, du finder her på siden, alene. Der skal derfor lyde et stort tak til Kresten Mouritzen, Stine Kristensen og alle de specialestuderende, der deltog i vores workshops.


2 Kommentarer

Claes · 11. januar 2016 kl. 13:36

Det er faktisk rigtig nuttet og hvis du kunne give specialklubben videre, ville du så bruge den nødevendige tid på det?

    Marie Bisgaard · 11. januar 2016 kl. 14:10

    Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med “nuttet”, men går ud fra, at det er positivt ment, så tak. 🙂

    Det var ikke mig, der stiftede Specialeklubben, så tror ikke, det er mig, der kan give den videre. Men vil da gerne hjælpe andre med at opstarte et lignende koncept i det omfang, jeg kan. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.