#IWDK17: Online marketing i 2017

Udgivet af Marie Bisgaard den

I sidste uge var jeg for andet år i træk til Internet Week Denmark 2017. Ligesom sidste år var der masser af events at tage til og meget at lære.

Her kommer et par af de punkter, jeg bed særligt mærke i.

“Mens du opbygger tillid, tjener du ikke penge”

Citatet stammer fra panedebatten Rethink Quality Content, der handlede om troværdighed og medier (offline som online).

Her var det Lars Ribergård Rasmussen, blogger og projektleder hos Bloggers Delight, der udtalte sig om bloggere og sponsoreret indhold.

Det er ganske enkelt: Der er ingen, der kan starte en blog i dag og regne med at gøre det til sit fuldstidsjob i morgen. Læsere accepterer kun indlæg, der er betalt udefra, hvis de i forvejen værdsætter dine meninger og ved, at du er én, man kan stole på.

For mig at se, kan denne pointe sagtens overføres til andre områder.

Eksempelvis vil du sandsynligvis hellere handle i en webshop, du har gode erfaringer med, end i en, hvor handelsbetingelserne er uklare – også selvom varerne måske er billigere der.

Hvis du skal slå dine konkurrenterne, bør du altså:

  • Vise, at du brænder for dit nicheområde
  • Bidrage med viden, der understreger din ekspertise
  • Skabe og vedligeholde relationer med dine kunder

Troværdighed er markedets mest værdifulde valuta. Og det kræver tid at pleje sit omdømme.

“The honest conversation comes from the inside”

På The Meaning of Moments-seminaret blev der også talt om troværdighed. Her handlede det blandt andet om virksomheders tilgang til arbejdet med social.

For Hans Totsi, Head of Social ved Dansk Supermarked, er filosofien, at alle medarbejdere bør være social media managers for virksomheden.

Det handler om at kunne give kunder et åbent og ærligt indblik i virksomheden via de ansatte, der oplever den til hverdag. Hvis medarbejdere får lyst til at dele deres hverdag på sociale medier, kan det skabe en relation med kunderne, der ikke kan kommunikeres via kampagner.

Citatet, der indleder mit underafsnit her, kom fra David Ledstrup, Head of Social ved Marvelous, og er noget, jeg kan nikke genkendende til.

Min erfaring med community management er, at jo bedre jeg kender en virksomhed og de mennesker, der arbejder der, jo lettere er det også for mig at skabe en god dialog og at give kvalificerede svar.

Det stiller kort og godt krav til, hvordan vi som bureauer håndterer samarbejdet med vores kunder.

“Your content is swimming in a sea of white noise”

Det sagde Neha Mirchandani fra dot.vu til Modern Marketing with Interactive Content-eventet.

Både sociale medier, mailbokse og andre platforme flyder over med indhold. Det betyder, at det kun er en lille bid af alt, vi kan kapere at tage stilling til.

Løsningen?

Ja, dem kom der mange af ugen igennem.

Her er mine favoritter:

  • Den første, nævnte jeg før: De ærlige momenter, der bliver delt fra medarbejderne. Det er en tid, hvor man enten skal gå efter det topprofessionelle content eller det, der fanger virkeligheden – helt lokalt og relevant. For mig at se er der potentiale i begge valg – så længe de rammer modtagers hjerte.
  • Interaktivt content: Quizzes eller små spørgeskemaer (ikke den kedelige af slagsen!), hvor folk fx enten kan teste deres viden om x emne eller finde ud af, hvilket produkter der passer til deres stil. Denne type content får både følgerne til at bruge længere tid på netop dit indhold, og du kan selv trække resultaterne fra “undersøgelserne”, så du bliver klogere på de enkelte kunders præferencer og personlighed.
  • Den sidste er for mig den mest vigtigste – og i virkeligheden også mest grundlæggende taktik i marketing. Nemlig 1 til 1-samtalen. Den enkelte kunde skal føle, at de er i direkte kontakt med dig – og det gør ikke noget, hvis vi våger os ud på nye veje. Chatbots, private messaging-apps eller livestreams. Alle steder, hvor du kan give følgere lige netop den kontakt, de ønsker af dig i øjeblikket – uden at skulle vente i kø.
Kategorier: Diverse

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.