Et indblik i efterforskeren og anklagerens arbejde

** Dette blogindlæg er en anmeldelse skrevet, da jeg var medlem af FOF Aarhus’ anmelderkorps **

Mord, voldtægt og anden personfarlig kriminalitet er noget, der både skræmmer og på sin vis også fascinerer.
Måske var det derfor, vi var en stor flok (med coronavenlig afstand, selvfølgelig) der havde valgt at bruge vores mandag aften på et samtaleforedrag om netop dette emne.

På scenen var Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef ved rejseholdet, og Anne Birgitte Stürup, tidligere anklager – to meget erfarne mennesker med begge over 40 års erfaring inden for deres felt.

Alt starter, når et menneske forsvinder

Efter de begge havde givet en kort introduktion af sig selv, lagde Isager ud med at beskrive mange af de trin, der er en del af en efterforskning.

Han tog udgangspunkt i en konkret sag om en kvinde, der blev fundet død i en brand, og ledte os gennem udforskning af findested, fastslåning af offerets identitet og dødsårsag, afhøring af mistænkte, fund af gerningssted og hen til den endelige opklaring.

Når man ser kriminalserier, får man ofte indtrykket af, at få politifolk klarer sagerne alene fra den ene dag til den anden. Det var derfor interessant at høre om de andre fagligheder, der er involveret, og de krumspring, en efterforskning kan have.

”Der er ikke andre end anklager, der kan passe på ofrene”

Stürup har en meget klar holdning til, hvad en anklagers opgave herefter er; nemlig at tale offeret sag. For hende er det derfor vigtigt vise domsmænd og nævninge et billede af offeret fra før, forbrydelsen blev begået. ”Ingen tager sig godt ud på et obduktionsbord,” som hun formulerede det.

Når man også har et billede af et personen i live, er det lettere at få et indtryk af, hvem offeret faktisk var.

Der findes intet bevis uden indicier

Begge foredragsholdere brugte tid på at tale om beviser, og hvilke faldgruber der kan være. Isager var selv med til at indføre DNA-registret og gerningsmandprofilering i Danmark, hvilket har gjort opklaringsarbejdet lettere.

Men selv DNA kan ikke stå alene. ”Selvom mit DNA findes på et gerningssted, behøver det ikke have noget med forbrydelsen at gøre,” forklarede Isager.

Måske har man haft et lovligt ærinde på stedet, måske er DNA’et blevet plantet. Samtidigt kan øjenvidne glemme eller huske forkert – der findes sågar også falske tilståelser.

Stürup opfordrer derfor politifolk til at være med i retten, når deres sag blev fremstillet: ”Politiet kan efter en efterforskning let sige: Nu skal den bare sparkes i mål. Men det siger man jo også til fodboldspillere, og alligevel ender kampen med 0-0. Et bevis er en sammensnøring af indicier, så det kræver, der er nok” som Stürup formulerede det.

Et foredrag, der sagtens kunne have fortsat hele aftenen

Foredraget var tilrettelagt sådan, at der var nogle emner og sager, de to på scenen ville berøre. Allerede fra starten var det dog tydeligt, at de to garvede mennesker kunne have talt i mange timer. Derfor kunne alle spørgsmål fra publikum desværre heller ikke besvares.
Det er heldigt, at de begge har udgivet bøger om deres arbejde (Isager fire, Stürup én) – dem skal jeg i hvert have tjekket ud!

Foredrag: ”Man jager et bæst og fanger et menneske” ved Bent Isager-Nielsen og Anne Birgitte Stürup
Tid: mandag d. 16. november, klokken 19-21 2020
Sted: Store Sal, DOKK1
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med DOKK1 og Aarhus Bibliotekerne