Overgangen fra studie til job – fortalt via en playliste

Udgivet af Marie Bisgaard den

1. Pocahontas – Hvor går jeg hen herfra?


“Men hvooooor går jeg hen herfraaaaaa!?”

Når man bliver lukket ud fra uni, står spørgsmålene tit i kø. Hvem er jeg, hvad kan jeg egentlig, hvad vil jeg, og hvor finder jeg lige mit kald? Pocahontas ved, hvad det handler om.

2. Jokeren feat. Stygtann – Sulten


“Jeg står tidligt op, hvorfor lig’ og fise den af og vente på, at verden den bliver min en dag?”

Du er fundet ud af, hvad du vil, er sulten på at komme i gang og kæmper med jobansøgninger, netværk, kaffemøder, jobsamtaler eller whatever. Jokeren og Stygtann leverer temasangen!

3. Østkyst Hustlers – Står her stadig


At være ledig afføder en masse (mere eller mindre velkomne) råd, kommentarer og spørgsmål fra venner, familie og bekendte i forhold til, hvilke planer man gør sig i forhold til finde job. Tid til at køre hustlerstilen og fortælle dem, at:

“man når det, når man når det, når man mer’, så når man det”. 

4. Nik & Jay – Tag mig tilbage


“Tag mig tilbage, alting var så let, tag mig tilbage, alting var så nyt, alting var så vildt…”

Man bliver frustreret over nye dyrere regninger eller dagpengesystemets dumme regler, og længes efter den trygge studietid – selv eksamen lyder federe end jobjagten. Oh yeah, tag mig tilbage nu!

5. Nik & Ras – Fugt i Fundamentet


Tiden går, ens indbakke fyldes med intet svar og afslag fra de virksomheder, man ellers så gerne vil arbejde hos. Desperation indfinder sig ofte, og man oplever at søge de mærkeligste, latterlige stillinger.

“Bare der er kjelner nok, så skal jeg være jeres skøge!”

6. Irene Cara – What a Feeling


På et eller andet tidspunkt lysner det (forhåbentligt) op – pludselig er der en åbning, et vikariat, løntilskud eller en fastansættelse!

“What a feeling!”

7. Bonus: Joey Moe – Klar på mig nu


Sidst, men ikke mindst – situationen, vi alle håber på at opleve. Tidspunktet, hvor man har klaret det, og der pludselig bliver rift om én. Man kan vende tilbage til de steder, der før har afvist en, og sige:

“…du kan stille dig bagerst i køen!”


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.