Marie / redcalcit

redcalcit, Marie Bisgaard, retoriker, lingvist, online marketeerHvem er redcalcit / Marie Bisgaard / jeg?

Følgende 5 hashtags giver dig et indblik i nogle af de ting, der på den ene eller anden måde indkapsler en del af min personlighed.

1. #udkantsdanmark

Vind, en lille landsby tæt på Holstebro, er der, hvor jeg trådte mine børnesko. Jeg kommer altså helt derude fra det vestjyske, hvor det stadig engang imellem kniber med mobilforbindelsen.

Jeps, jeg er en af dem, der har tillært mig at sige “Jeg i sengen”, så folk ikke irriterer sig over mit dialektale “jeg lagde i sengen”.

2. #sprog og #aarhusuni

Sprog og ord fascinerer mig. Jeg elsker at dykke ned i tekst og tale og analysere, hvordan de små detaljer alle bidrager til den store sammenhæng.

Lingvistik er derfor noget, der rigtigt sender mig i nørdehjørnet.

Jeg synes, det er fedt at forme og sammensætte tekster, så de fungerer præcist efter hensigten. Effektiv kommunikation, der fanger netop dig, der læser.

Det er derfor retorik er et lækkert fagområde.

3. #smdk og #somedk

De sociale medier er min legeplads. Jeg elsker, at vi alle ved få klik er i kontakt med mennesker fra nær og fjern – om vi så kender dem eller ej.

Det giver uendelige muligheder for vidensdeling, nye relationer, samtaler og fællesskaber. Med lidt online tæft kan du altså rykke en hel del.

Det synes jeg, der er sjove tangenter at spille på, og har også været baggrunden for mit valg af karriereretning.

4. #medborgerskab og #talop

Jeg er stor fan af debatter og samtaler – online som offline. Møder du mig, vil du efter noget tid opdage, at jeg har mange holdninger og svært ved at holde dem for mig selv.

Det vigtigste for mig er dog at have en konstruktiv tilgang til alle emner – selvom det er svært.
Jeg bliver nok opfattet som lidt af en idealist engang imellem. Men jeg mener nu, at ting fungerer bedst, hvis vi samarbejder og hjælper hinanden.

5. #fredagsbog

Jeg elsker bøger. Bøger er indgange til andre verdener og andre menneskers tanker. Samtidigt tror jeg også på, at de udvikler din egen skriveteknik. Det er på mange måder en skøn hobby – selvom det også kræver en del af dig som læser.

Hvert nytår sætter jeg et mål for, hvor mange bøger jeg gerne vil have læst, når året er omme. I år er det 20 bøger. Hvis du vil følge min fremdrift, kan du hoppe over og følge mig på Goodreads.

Du er velkommen til at joine min målsætning – eller komme med forslag til, hvad jeg bør læse.

Men nok om mig…

Hvem er du?

Skyd endelig et tweet i min retning eller kontakt mig andre steder. Så kan vi tage en god snak online eller irl – hvad du nu foretrækker.