Kan en patientforening tillade sig at kalde en sygdom for lort?

Udgivet af Marie Bisgaard

For nogle uger siden lagde Epilepsiforeningen en kort video med navnet “Sandheden om epilepsi” på deres Facebook-side (se videoen nederst her i indlægget).

Videoen viste  en lille bogstavsleg, hvor sætningen “Epilepsi er noget ort” bliver forvandlet til “Epiepsi er noget lort”. Den medfølgende posttekst var kort og godt: “SÅ ER DET SAGT. Del og like hvis du er enig”.

Modsat hvad foreningens social media manager måske havde forventet, var det ikke alle, der syntes godt om indlægget.

I stedet endte kommentartråden med at blive et interessant indblik i, medlemmernes forskellige forventninger og tolkning af patientforeningers rolle og retorik.

Lad os se lidt nærmere på sagen.

Patientforeningen som støttende og motiverende ledsager

De fleste brugere lader ikke til at være uenige i, at epilepsi som sygdom er noget lort. Kritikken går primært på to ting: Ordvalg og signal.

Ordet “lort” opfattes som en forkert, nederdrægtig” og primitiv. Det er tydeligt, at de kritiske følgere ikke synes, at deres patientforening bør benytte skældsord om sygdommen.

En af personerne føler sig endda talt ned til og degraderet til kun at være sin sygdom. En anden er utilfreds med at skulle se sin patientforening kalde epilepsi “lort”, når det er noget, hun har som nabo i [s]it hjerte og [s]in forstand. Det lader altså til, at de to medlemmer opfatter nedsættende omtale af deres sygdom som et personligt angreb.

De efterlyser en forening, der er støttende og oplysende.

Den anden del af kritikken handler i høj grad om, hvad præcis en patientforenings kommunikation bør handle om.

De opfatter videoens budskab som negativt og ubegavet. En patientforening bør være positiv, opmuntrende og bidrage med tro og håb og fighterånd. Altså have en form for positiv psykologisk tilgang til området.

en patientforening skal vaere optimistiske

tudekiksnedsaettende-retoriklort-er-et-daarligt-ordvalg

 

Patientforeningen som et tabubrydende fristed

På den anden side af spektret finder vi medlemmer, der ser foreningens retorik som en lettelse. Det er dejligt, at foreningen giver plads til, at man nogen gange for lov at sige “det er noget lort”.

De har ikke behov for, at der udelukkende skal kommunikeres om sygdommen i en positiv tone. En af brugerne ser endda fokusset på det positive som fordømmende, og argumenterer for, at følelsen af at have lidt ondt af sig selv ikke bør være forbudt, blot fordi der er nogle derude der har det dårligere.

Her har vi altså mennesker, der forventer andet end kun konstruktive indslag.

epilepsi-er-lortpositiv

athavelovtilatfolesiguheldig

Hvordan bør patientforeninger kommunikere?

Så hvad er den endelige konklusion? Var Facebook-videoen en succes eller ej?

Ser vi på kommentarerne, lader det umiddelbart til, at der er flest, der ønsker den opmuntrende tilgang i stedet. Undersøger vi derimod de andre interaktioner med Facebook-opslaget, er historien en anden:

Reaktionerne fordeler sig på 299 likes, 12 sad, 6 love, 3 angry og hele 200 delinger!

Det er flere reaktioner end noget andet opslag på Facebook-siden har fået.

Det er – hvis følgerne har tolket videoens budskab rigtigt – en indikation på stor opbakning af denne form for indslag, eftersom opfordringen i postteksten som nævnt  netop er “Del og like hvis du er enig”.

Betyder det, at Epilepsiforeningen skal ændre sin sædvanlige retorik til fordel for en mere ligefrem?

 

Min vurdering er, at kommunikationsteamet bag Facebook-siden bør tage feedbacken på denne video som et springbræt til en diskussion om formålet med foreningens tilstedeværelse på Facebook.

Hvilken dialog vil de gerne have med deres følgere og medlemmer?

 

Kategorier: Retorik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.