#IWDK17: Troværdighed på internettet
I sidste uge blev der afholdt Internet Week Denmark 2017 i Aarhus.
Her var jeg til en paneldebat, Rethink Quality Content, der blandt andet handlede om troværdighed på sociale medier og internettet generelt – og hvordan vi skal forholde os alt det indhold, vi møder online.
Her kommer lidt pointer, jeg opsamlede der – krydret med mine tanker på området.
Du kan ikke stole på det, der står online
Internettet er fyldt med informationer om alt, hvad hjertet kan begære.
Og vi gør alle brug af det hver eneste dag.
Hvis du diskuterer med dine venner, hvem det nu var, der sagde cogito ergo sum, vil der sikkert være en eller anden, der hiver mobilen frem og finder svaret på Google.
Mega smart – men også farligt.
Algoritmen, der udvælger de søgeresultater, du får, er udviklet til at servere troværdige og relevante kilder til dig. Hvad, der er troværdigt og relevant, er dog svært for en maskine at afkode.
Det betyder, at søgeresultaterne delvist er baseret på popularitet. Hvilke websites, der har flest links fra andre sider, og hvilke websites der kan fastholde besøgende på siden i længst tid, efter folk har klikket dig ind.
Nummer 1 på Google er altså ikke nødvendigvis det svar, du leder efter.
Sociale medier følger samme skema
Popularitetsproblematikken finder vi også på sociale medier.
Facebook skræddersyer din nyhedsstrøm ud fra, hvad du tidligere har interageret med. Det betyder, at du sjældent ser noget, du ikke synes om. Det indhold, du så ser, vil oftest kun være inden for områder, du interesserer dig for.
Alt i alt er tendensen, at vi ender i de såkaldte “ekkokamre”. Vi mister det fulde perspektiv og aldrig er i kontakt med folk, der ikke ligner os selv.
Men hvad skal vi så gøre?
Det vigtigste er, at vi er opmærksomme på, at intet på internettet skal tages som en absolut sandhed.
Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, kan man altid se ting fra flere forskellige synsvinkler. Og der vil altid være folk, der forsøger at overtale dig til at tro det, som de går ind for.
Både propaganda og fake news er ældgamle fænomener.
Det vil sige, at vi må lære os selv og hinanden at stille os kritisk over for det, vi læser eller ser på internettet og sociale medier. Eksempler på, hvordan vi kan gøre det, er:
- At læse anmeldelser mere end et sted
- Lægge mærke til, når påstande ikke bliver underbygget
- Læse det, vi er uenige i, med et åbent sind
- Tjekke dato for blogindlægget, nyhedsartiklen, etc – måske er informationerne i artiklen forældede
- Vurdere kilden bag teksten – virker det som en person/organisation, der er upartisk og kvalificeret til at udtale sig om emnet?
Kort sagt behandle informationer og retorik på internettet på præcis samme måde, som vi gør det ude i virkeligheden – med en sund skepsis og vilje til dialog.
0 Kommentarer