Valget er udskrevet, og vi er på vej ind i en lang valgkamp til både Europaparlamentet og Folketingsvalget. Højtiden, hvor politikere bejler om vores stemmer og sætter alt ind på at få taletid.

Desværre er det også højtiden, hvor den politiske journalistik skruer ekstra op for dramatikken og de helt store armbevægelser. Det kan være underholdende, men træls, hvis du bare gerne vil have styr på, hvad de enkelte partier egentlig mener.

Men frygt ej, i dette blogindlæg giver jeg dig en vejledning til, hvordan du bedst sorterer mellem skidt og kanel.

Pas på sort/hvid-vinklingerne og løftebrudsjournalistik

Verden er et kompliceret sted, og det er sjældent, der er ét svar og én løsning på et problem.

Alligevel er det nærmere reglen end undtagelsen, at politik bliver fremlagt som sort eller hvidt, alt eller intet.

Slap eller stram udlændingepolitik. Velfærd eller stattelettelser. Stauning eller kaos.

Fortsæt selv listen.

Det er en smart måde for politikerne at skille sig ud fra mængden – “jeg er den gode, og de andre er de onde.”

Den gode politiske journalistik udfordrer den slags forsimplinger.

Når du skal vurdere værdien af en debat eller et interview med en politiker, skal du lægge mærke til, om journalisten:

• stiller uddybende spørgsmål: “Hvad mener du præcist med x…”
• Udfordrer politikeres påstande og påpeger problemerne ved deres forslag
• Lukker ned på politikernes angreb på hinanden

I samme boldgade som sort/hvid-vinklingen har vi løfte(brud)politikken. Politikere, der arbejder med:

Utimative krav. Jeg vil være statsminister (selvom der ikke er et grundlag for flertal). Løfter om guld og grønne skove.

Endnu et kneb politikerne bruger til at kapre stemmer. Men den slags vil altid skuffe. Vi lever i et demokrati, hvor politik baserer sig på kompromisser. Intet parti vil få deres vilje 100 %.

Desværre vælger journalister alligevel ofte at fokusere på de udtalelser. Det er perfekt til at skabe drama og – igen – en let måde at vise de politiske partiers forskelle.

Den gode politiske journalistik holder sig fra at spille med på løfte(brud)temaet.

Debatspørgsmål, du let kan frasortere som irrelevante, er fx:

• “Kan du love x eller y, hvis du får magten…”
• “Vil du støtte x forslag – ja eller nej”
• “Vil du vælte z parti, hvis de gennemfører y?”

Læs mit speciale ”Vi aner jo ikke, hvad der sker i næste uge!” – en retorisk kritik af politisk tv-magasiner og deres bidrag til borgeres deliberative stillingtagen”

Hvad er fakta, og hvad er holdninger?

I en debat flyver der påstande frem og tilbage mellem deltagerne. Og fordi vi ikke lige har alverdens tal og undersøgelser lige ved hånden, er det umuligt for os at vide hvilke argumenter, der bygger på fakta, forestillinger eller holdninger.

Den gode politiske journalistik hjælper os til at forstå, hvad der er op og ned.

Læs blogindlægget “Hvorfor jeg hader og elsker DR Detektor”

Det kan blandt andet ske ved via:

• Research og faktatjek af påstande
• At bede politikerne forklare, hvad de baserer deres politik på
• Interviews med upartiske eksperter
• At sikre, at der i solointerviews altid bliver præsenteret andre synspunkter

Fokus på personer/strategi frem for politik

Ingen valgkampdækning synes komplet uden de daglige meningsmålinger. Og det er da også spændende at følge med i, hvordan valgresultatet ser ud til at ende.

Problemet er til gengæld, når fokusset på “kampen” overskygger indhold.

Typiske indslag under en valgkamp kan være analyser af, hvem der “klarede sig bedst” i aftenens debat, hvordan en eventuel personsag påvirker et partis mulighed for “at vinde”, og om hvad et partis næste træk bør være for at fiske stemmer hos et andet parti.

Den gode politiske journalistik sørger for, at strategisnakken fylder mindst muligt.

I stedet bør du lede efter medier, der fortæller dig:

• Hvilke samfundsmæssige udfordringer, der er lige nu
• Hvordan de forskellige politikere vil løse dem
• Hvad argumenterne for og imod de forskellige forslag er
• Hvilke visioner politikerne ellers har for landet

Fik du svar på det, du ville?

Journalisterne kan selvfølgelig ikke at dække alt det, der er relevant i valgkampen. Ikke alle politikere får (lige meget) taletid. Nogle politiske emner får mere opmærksomhed end andre.

Den gode politiske journalister forsøger selvfølgelig at lave den bredest mulige dækning.

Hvis du vil sikre, du får det bedste mulige grundlag for at finde den rette kandidat for dig, så er mine bedste råd:

• Find ud af, hvilke politiske emner der betyder mest for dig – og find de medier, der beskæftiger sig med dem.
• Tag til valgdebatter, så du ved, hvad dine lokale kandidater står for
• Undersøg, hvad partierne, der får mindre taletid, mener
• Sidst, men ikke mindst – brug mine råd til at navigere dig igennem medielandskabet 😉

Hav et godt valg! 🙂