4 grunde til at 1984 af George Orwell burde være obligatorisk læsning
Her på bloggen kan jeg godt lide at give boganbefalinger – gerne af samfundsrelevant karakter.
Hvis der er én bog, jeg altid anbefaler læselystne folk, så er det George Orwells 1984.
Hvorfor?
Fordi den selv efter snart 70 år på ingen måde har mistet sin relevans. Måske endda tværtimod.
Historien er fiktiv, men kan hjælpe dig til at blive opmærksom på tendenser i samfundet, der ellers går under radaren.
I dette blogindlæg vil jeg tage fat på 4 af de emner, jeg ser som de mest interessante. Der vil selvsagt være spoilers om temaerne i bogen, men jeg kommer ikke ind på selve plottet. Så hvis du (endnu) ikke har læst den, kan du sagtens læse videre.
1. Overvågning – der er altid fordele og ulemper
De fleste kender det klassiske citat:
”Big Brother is watching you.”
I 1984 lever hovedrollen Winston og alle andre i Oceania i et overvågningssamfund, hvor intet – selv ikke ens tanker – er privat ejendom.
Det er heldigvis ikke tilfældet i vores virkelige verden.
Men med den teknologi, vi har i dag, internettet samt digitalisering af den data, det offentlige har om os, er muligheden der.
Det er både på godt og ondt.
Det er dejligt at have overblik over sine egne sundhedsdata på sundhed.dk. Det gør livet lettere, at cookies husker de kodeord til websites, vi selv glemmer. Overvågning af gader kan hjælpe politiet med at hurtigere finde gerningsmænd bag forbrydelser.
I Storbritannien kører CCTV-kameraerne ud fra devisen:
”If you’ve done nothing wrong you got nothing to fear.”
Men kan det virkelig retfærdiggøre al overvågning? Tilbage i august fremlagde regeringen et forslag om at overvåge borgeres elregninger. Formålet ville være at bedre kunne vurdere, hvor folk bor, og på den måde fange folk på sociale ydelser, der lyver om deres boligforhold.
Det er noget af en indtrængen på privatlivets fred. Og at tale om at skyde med spredehagl!
De ubehagelige konsekvenser af overvågningen i 1984 kan huske os på at tænke os om en ekstra gang, før vi i blinde accepterer indsamling af data.
2. Newspeak – framing og politisk ladede ord
Som retoriker og lingvist er dette tema nok det, jeg finder mest interessant.
I 1984 arbejder INGSOC (styret i Oceania) på at udvikle et nyt sprog. Newspeak; et sprog så simpelt og unuanceret, at det gør det umuligt for folk at tænke selvstændige tanker, der modsiger partiets linje.
Jeg tvivler på, at det er muligt, at sprogbrug kan kontrolleres på den måde. Sprog er en naturlig ting, betydning er i evig forandring og forhandles mennesker imellem.
Men Newspeak gør os opmærksom på, at ord kan bruges som våben og til at plante (uønskede) synspunkter i vores hoveder.
Den politiske verden er fyldt med eksempler på, hvordan ord erstattes af andre for at påvirke vores holdninger og livssyn.
- Når flygtninge kaldes migranter, er de ikke længere en gruppe, der har behov for asyl.
- Når arveskat kaldes dødsskat, lyder det som noget, djævlen har skabt.
- Alternativets ministerieudspil lyder som det rene paradis, selvom de, når alt kommer til alt, ville skulle håndtere de samme problemstillinger, de nuværende ministerier gør.
Hvis du er interesseret i at grave dig dybere ned i, hvordan framing påvirker vores forståelse, kan jeg anbefale Politics and the English Language af Geore Orwell og Metaphors We Live by af George Lakoff og Mark Johnson.
3. Fake news – hvem har patent på sandheden?
I en verden hvor Donald Trump kårer alt kritik imod ham til fakenews og internettet flyder over med vilde og udokumenterede påstande, er endnu et klassisk 1984-citat relevant:
I 1984 lykkes det partiet at lægge låg på alt andet end det, de kalder goodthink. Vi bliver nødt til at insistere på, at den offentlige debat baserer sig på fakta, også selvom den måske ikke lige passer ind i vores verdensopfattelse.
Man kan tilføje et andet Orwell-citat: “Freedom is the right to tell people what they do not want to hear.”
I et samfund skal være plads til at være kritisk over for de fakta – og ikke mindst de fortællinger, man bliver stillet overfor.
4. Fortiden er ikke stationær
Et andet interessant aspekt af 1984-samfundet indfanges i citatet: “Who controls the past controls the future. Who controls the present controls the past.”
Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, nærmere bestemt Den historiske afdeling. Her går han hver dag på arbejde for at redigere historiske oplysninger, så de passer til den politik, partiet fører nu.
Har Oceania indgået en alliance med Eurasia i stedet for Eastasia? Så bliver historiske artikler og deslige ændret, så alle optegnelser viser, at Oceania altid har haft dem som allieret og Eastasia som fjende.
Hvad kan vi lære af dette?
Vigtigheden af vores fælles hukommelse.
Vores forståelse af fortiden bliver hele tiden nyfortolket – og måske endda tilrettet.
Det er, når Disney vælger at genindspille sangtekster i deres film, så de er mindre stødende for nutidens ører.
Vi kan synes om disse ændringer eller rynke på panden. Det er ikke altid skidt at blive klogere og få nye perspektiver på, hvad der er godt og dårligt.
Men at skjule fortiden helt er farligt.
Oceania benægter, hvem fjenden faktisk er. Hvad sker der, hvis Holocaust og andre rædsler glemmes?
Vil du have flere gode bogforslag?
Du kan finde mine andre anbefalinger her på bloggen her. Du kan også hoppe over og blive min ven på Goodreads.
0 Kommentarer